
Kommuner, Jobcentre og A-kasser
JobLearning hjælper kommuner, A-kasser, jobcentre, ledige og især medarbejdere i virksomhederne med at finde de rigtige uddannelser og at søge fondsmidler.
Når vi samarbejder med Kommuner, A-kasser og Jobcentre er det for at finde den rigtige seks ugers jobrettet uddannelse, som efterfølgende fører til en praktikplads eller et job. Vi tager udgangspunkt i den enkelte ledige og afdækker de kompetencer, som de har med fra ”livets rygsæk”, og hvorledes de så passer ind i evt. uddannelsessystem. Vi har mere end 10 års erfaring i at finde de rigtige uddannelser.
Vi har igennem årene afdækket tusindvis af medarbejdere, så vi har styr på de forskellige kompetencer en person kan have, men mere vigtigt er, hvordan vi kan hjælpe dem videre til et fast job.
Da vi allerede samarbejder med store og små virksomheder over hele landet, har vi styr på, hvem der ”fyrer og hyrer” og hvem der påtænker at ansætte nye medarbejdere, som er opkvalificeret med de rette kompetencer.
Vi hjælper med en fremskudt indsats på baggrund af det indblik, vi har i, hvad der sker ude i virksomhederne, og hvor udviklingen bærer hen.
Kommer vi ind som sparringspartner allerede i fyringsperioden, kan vi hjælpe medarbejderen med at påbegynde efteruddannelse i opsigelsesperioden. Det gør at når borgerne møder a-kassen eller jobcentret, så er de allerede i gang med en uddannelse, der leder henimod et nyt job eller praktikplads, for de er allerede blevet kompetenceafdækket i forhold til et jobskifte.